• Ikke-kategoriseret

    Sådan forbereder jeg mig til NaNoWriMo

    Jeg forbereder min ide

    Dem der har fulgt mig længe ved at jeg sjældent plotter på forhånd, men derfor forbereder jeg stadig på en eller anden måde min ide inden det hele går løs. På den måde undgår jeg at starte 100% fra nul den 1. november.

    I praksis betyder det at jeg formulerer min ide for mig selv. Måske skriver jeg den oven i købet på en post-it jeg kan klistre på min computer.

    Til Mindelandet 1 var min ide noget i retning af: ”Dronningeslægt med magisk evne baseret på brug af minder har mange hemmeligheder og en hullet hukommelse, hvorfor prinsesse sendes ud på rejse for at afdække hvilke hemmeligheder der er afsløret for fjende.” Jeg havde samtidig en ide om bogens første scene, og en tanke om hvilke hovedkarakterer der skulle være med og hvad deres roller var. Første scene endte med at holde stik. Karaktererne … not so much. I hvert fald ikke rolle-delen.

    Det vigtige er heller ikke om det holder stik, men at jeg har noget. Et eller andet udgangspunkt at skrive fra. Så skal kreativiteten nok tage over når først jeg rammer mit skriveflow.   

    For mig personligt er det en snæver balance, for jeg kan godt lide at have noget, men ikke så meget at alt det sjove går af at folde historien ud på skrift.

    Jeg forbereder mit skriveprogram

    Når jeg skriver første udkast sker det i FocusWriter, som er et gratis program som ikke kan særligt meget andet end at køre fuldskærmstilstand. Det har ingen knapper eller menuer synlige medmindre man fører musen over dem, så der er fuldstændig ro til at koncentrere sig om at skrive.  

    Programmet har også den feature at man selv kan designe sin opsætning, og det er det jeg mener med at jeg forbereder mit skriveprogram.

    Inden NaNo går i gang, sætter jeg mig med FocusWriter og laver en skræddersyet opsætning til det pågældende manuskript.

    Det betyder at jeg vælger et baggrundsbillede der på en eller anden måde underbygger min ide eller den stemning jeg gerne vil ramme.

    Det kan virke som et lidt irrelevant step i forberedelserne, men det hjælper mig reflektere over tonen for bogen. Samtidig så fungerer det under selve skrivningen som et anker for den oprindelige ide, hver gang jeg har manuskriptet åbent. Til Academia havde jeg eksempelvis en baggrund med apotekerglas.  

    Jeg forbereder min kalender

    Det er super vigtigt for mig at finde tid til at skrive hver eneste dag i november. Både fordi jeg alt for hurtigt kommer bagud hvis der er dage hvor jeg ikke skriver, og fordi det hjælper mig med at blive i historiens flow.

    Forudsætningen for at kunne lave den her øvelse er at vide, hvor lang tid det tager at skrive dagens mængde ord.

    Jeg ved med mig selv, at det er muligt at skrive 1667 ord på ca. en time. Ergo skal jeg finde en time hver dag, som jeg kan bruge på NaNo.

    Derefter gennemgår jeg min kalender for måneden, og gør mig tanker om hvornår jeg har tid til at skrive. På de almindelige hverdage er det ikke så svært, for der har jeg som regel en times tid om aftenen, som jeg sagtens kan sætte af til formålet. Skal jeg ikke noget i weekenden finder jeg også snildt en time hver dag.

    Udfordringen opstår når dagen er blokket ud med andre aktiviteter. Fx som i år hvor jeg skal på Bogforum i 3 dage. Teknisk set er der tid om aftenen efter bogforum, men jeg ved også at jeg bliver virkelig træt efter en hel dag på messe, og at jeg i hvert fald søndag har en 3 timers køretur hjem. Mit bedste bud er altså at skrive om morgenen inden jeg tager på messe.

    I løbet af måneden har jeg også mine forfatterfridage, som jeg kan bruge til at indhente eventuelle forsømte ord, eller booste mit wordcount i forventningen om mere udfordrende dage. De sidste to dage i november har jeg ferie, så her er der en buffer til en heroisk slutspurt hvis det bliver nødvendigt. Alternativt bruger jeg gladelig de to dage på at spise æbleskiver og binge Netflix.

  • Skrivetips

    Sådan forkorter du dit manuskript med en femtedel

    Mit seneste manuskript endte med at være noget længere end tilsigtet. Faktisk landede det på hele 92.000 ord, og var dermed det længste udkast jeg nogensinde har skrevet. Det var samtidig også for langt.

    Jeg havde det på fornemmelsen, så jeg skrev til min redaktør på Tellerup og hendes reaktion var “Holy sh*t!”. Hun rådede mig til at skære manuskriptet med omkring en femtedel til ca. 75.000-80.000 ord.

    Det er ikke fordi det er nemt, men det er muligt.

    Opgaven kan gribes an på forskellige måder:

    • Du kan slette et (eller flere) subplot eller karakterer
    • Du kan se om det er muligt at starte hele historien eller enkelte scener på et senere tidspunkt eller slutte dem tidligere
    • Du kan dele manuskriptet op i 2 bind

    eller du kan gøre som jeg, og trimme manuskriptet på linjeniveau.

    Den nemme løsning findes ikke

    Uanset hvilken løsning du vælger, så er det ikke let. Der er der vist heller aldrig nogen der har påstået at det ville være. Faktisk kræver alle fire løsninger en hel del arbejde, men heldigvis bliver manuskriptet bedre af det.

    Jeg er ikke villig til at ofre hverken plots eller karakterer, og at dele den op i 2 bind virker ikke passende til genren. Det er ikke muligt at starte selve historien senere eller slutte den tidligere, så der er alene enkelte steder hvor en scene kan starte et par sætninger senere (fordi jeg småsludrer inden handlingen rigtig kommer i gang).

    Altså, er der ikke mange relevante løsninger, så jeg gør det jeg kan:

    Jeg gennemgår hver eneste sætning med et kritisk blik.

    For hver eneste ord i hver eneste sætning spørger jeg mig selv om:

    • Det pågældende ord er nødvendigt og bidrager til fortællingen?
    • Sætningen kan struktureres anderledes for at sige det samme kortere og mere rammende?
    • Sætningen i virkeligheden minder om den der står ved siden af, så jeg får sagt næsten det samme – bare på to forskellige måder?
    • Flowet i sætningen er naturligt?
    • Detaljen er vigtig eller noget generelt og kortfattet kan erstatte den?

    Det kan lyde som den samme øvelse man gennemgår når man redigerer, og det er det på mange måder også. Alligevel er fokus en smule anderledes når jeg redigerer med henblik på at reducere. De ord eller sætninger som måske overlever en almindelig redigeringsrunde – fordi jeg bare godt kan lide dem – har ikke en chance når jeg redigerer for at forkorte. I den situation er der ikke plads til at være sentimental.

    Slutresultatet blev at manuskriptet endte på 77.825 ord, så tilgangen har tydeligvis virket for mig.

    Parkeringspladsen

    Det kan føles temmelig dramatisk og næsten en smule blodigt at skære sit manuskript til på den måde. I den forbindelse har jeg opfundet Parkeringspladsen.

    Parkeringspladsen er et dokument hvor jeg indsætter de gode afsnit og formuleringer, som jeg ellers har slettet fra manuskriptet. Det hjælper mig med at give slip på dem når jeg ved at de ikke er helt væk.

    Nogle af dem håber jeg kan finde anvendelse et andet sted i manuskriptet så de kan bidrage til fortællingen og dermed have sin berettigelse.

    Eksempler

    Her kommer nogle konkrete eksempler fra det manuskript jeg arbejder på i øjeblikket.

    Her har jeg fjernet en masse fyld fra sætningen.
    “Det føles som om” er ikke strengt nødvendigt når der er en klar afsender af budskabet.
    “mest muligt” er overflødigt når der samtidig står at hun gør en særlig indsats.
    “i processen med” siger jo egentligt det samme som det der allerede fremgår.
    For det første er det jo en dødssynd at skrive “en lille smule” eftersom en smule per definition er lille. Det er en dødssynd jeg begår temmelig ofte.
    “Inviterende” og “insinuerende” dækker sådan set det samme i denne kontekst, og derfor er det ikke nødvendigt med begge dele.
    “godt kan blive” er typisk talesprog og “kan blive” er faktisk lige så dækkende.
    Resten er slettet for at lette flowet når sætningen læses højt.
    Der er ingen særlig grund til at jeg nævner chokolademousse med after eight (selvom det er virkelig lækkert), så derfor er “desserten” fuldt ud dækkende i dette tilfælde.
    “ved at være” er ren fyld i denne sammenhæng, og flowet er egentlig væsentligt bedre uden.
  • Skrivetips

    Mine bedste skrivetips #4: Find din egen vej

    I denne serie giver jeg mine bedste tips til hvordan du kan arbejde som forfatter eller forfatterspire. Dét jeg deler er ikke ultimative sandheder. Jeg fortæller ud fra mine egne erfaringer, så de kan fungere som inspiration til at du kan finde din egen proces.

    Rigtig god skrivelyst!

    Det vigtigste er at du finder din egen proces

    Den sidste tid har jeg delt forskellige råd omkring skriveproces, værktøjer og overblik. Jeg har fortalt om hvad der virker for mig, og lidt om hvad der ikke gør. Men jeg er ikke dig.

    Mit allerbedste råd er derfor at du må finde den proces der virker for dig.

    For mig er processen at planlægge så lidt som muligt og kaste mig ud i første udkast med en vanvittig kort deadline for derefter at gå amok i regneark og struktur, men det er ikke nødvendigvis vejen for andre.

    Trial and error

    Jeg tror det er utrolig vigtigt at man bruger tid på at finde den fremgangsmåde der passer til éns temperament. Også selvom det bliver et trial-and-error forløb, hvor du givetvis vil kaste dig ud i noget der i hvert fald ikke er din proces.

    Til gengæld så kan du lære af udfordringerne indtil du stille og roligt har fundet den måde du arbejder bedst. Hvilke værktøjer der giver mening for dig. Om du har behov for at plotte det hele på forhånd eller du er tilfreds med at plotte når du har skrevet første udkast.

    Styr på processen giver overskud

    Det er min overbevisning at når du har styr på din proces, kan du bedre bruge din energi på at skabe den bedst mulige fortælling. Og i det at finde sin egen proces må man gerne se stort på alle de smarte skriveråd og fremgangsmåder som man bliver præsenteret for.

    Brug rådene som inspiration, men vær aldrig bange for kun at tage det med der giver mening for dig!

    Som jeg skrev helt i begyndelsen, så ligger jeg ikke inde med nogen ultimative sandheder om skrivehåndværket. Jeg håber ganske enkelt at du er blevet inspireret og kan bruge mine pointer til at reflektere over hvordan du arbejder.

  • Skrivetips

    Mine bedste skrivetips #3: Skriveværktøjer

    I denne serie giver jeg mine bedste tips til hvordan du kan arbejde som forfatter eller forfatterspire. Dét jeg deler er ikke ultimative sandheder. Jeg fortæller ud fra mine egne erfaringer, så de kan fungere som inspiration til at du kan finde din egen proces.

    Rigtig god skrivelyst!

    Det behøver ikke være smart, det skal bare fungere!

    Har du set at man kan få en maskine som kan transmogryffe håndskrift om til tekst? Eller en dims som mest er et tastatur med en lillebitte skræm, så man kun kan se den sidste sætning man har skrevet og som ikke har internetadgang eller andre distraktioner?

    Jeg har ingen af dem.

    Faktisk har jeg kun en 6 år gammel bærbar computer, hvor belægningen er ved at være slidt af mousepad’en og batterilevetiden er begrænset. Den har jeg til gengæld også skrevet fire udgivne bøger på. Plus et par flere under udarbejdelse.  

    Generelt er jeg en smule skeptisk over for dimser, og jeg har det på samme måde med fancy skriveprogrammer. Det bunder delvist i en (for mig fuldstændig berettiget) frygt for, at jeg kommer til at bruge alt for meget tid på at dimse rundt i programmerne, og alt for lidt tid på det jeg egentligt ønsker: At arbejde med min tekst.

    Derfor holder jeg mine programmer til et minimum.

    Jeg har dog et par stykker som jeg har fundet virkelig værdifulde for min proces, og det er dem jeg vil dele her.

    Focuswriter

    Focuswriter kan downloades gratis på gottcode.org og er et tekstprogram til fuldskærmsarbejde. Det kan ca. ingenting.

    Dets eneste feature er at det fylder hele skærmen ud, så du ikke kan se hverken menuer eller startlinjen i bunden af skærmen. Det eneste du kan se er din tekst.

    Jeg har skrevet samtlige første udkast i focuswriter.

    Det fungerer super godt for mig at arbejde i et program der blokerer alt andet, i hvert fald visuelt. Og så kan man tilpasse elementerne i visningen, fx skriftstørrelse, farve og baggrund.

    Jeg plejer at bruge baggrunden til et inspirationsbillede til det projekt jeg arbejder på, og vælger som regel en mørk baggrund med lys skrift, fordi det er mest behageligt for øjnene.

    Ordtælling

    Jeg kan rigtig godt lide at sætte mål for min skrivning.

    I første-udkast-fasen er målet som regel et ordantal. Senere er det måske et side-antal når der skal redigeres.

    For at holde øje med min fremdrift i skrivefasen plejer jeg at tracke mit ordantal. Hvis jeg skriver i november måned i forbindelse med NaNoWriMo bruger jeg ordtælleren på nanowrimo.org, og ellers har jeg fundet et regneark man kan downloade gratis. Det er sat op til en meget fancy visning af ens fremskridt og kan downloades her.

    Bookmaps

    Jeg laver en oversigt over bogen i enten word eller excel. Helst word, for excel og jeg er ikke så gode venner.

    Min oversigt indeholder en række per scene. I den række har jeg en kolonne til forskellige elementer. Det skifter lidt fra projekt til projekt hvilke der er relevante, men jeg har altid kolonner til scenenummer, resume, plot-tråde, tilstedeværende karakterer og bemærkninger.

    Tit har jeg også tilføjet en kolonne til kapitelnummer, da jeg som regel først inddeler i kapitler i forbindelse med redigeringen.

    Nogle gange har jeg farvekodet scenerne efter om de primært er plotrelevante, baggrundsviden eller forholdsopbyggende.

    Det kan også være hjælpsomt for motivationen at have en kolonne hvor man kan vinge af når man er færdig med en scene.

    Word

    Efter det første udkast er udarbejdet i focuswriter, flytter jeg det over i word. Resten af arbejdet med manuskriptet foregår her. Fra den første gennemarbejdning til formattering og gennemgang med redaktøren.    

    Og det var faktisk bare det. Nothing fancy, men jeg har fundet et setup som understøtter min proces, og det er klart det vigtigste.

  • Skrivetips

    Mine bedste skrivetips #2: Overblik

    I denne serie giver jeg mine bedste tips til hvordan du kan arbejde som forfatter eller forfatterspire. Dét jeg deler er ikke ultimative sandheder. Jeg fortæller ud fra mine egne erfaringer, så de kan fungere som inspiration til at du kan finde din egen proces.

    Rigtig god skrivelyst!

    Overblik – dit vigtigste redskab når tekst skal blive til bog.

    Noget af det sværeste på min vej mod en færdig bog har været at overvinde min frygt for redigering. Der gik faktisk næsten ti år fra jeg færdiggjorde det allerførste udkast til en roman til jeg begyndte rigtigt at redigere de tekster jeg havde skrevet.

    Jeg anede simpelthen ikke hvordan jeg skulle gribe opgaven an eller hvor jeg skulle starte.

    Opgaven virkede fuldstændig uoverskuelig når forfattere eller forfatterspirer omkring mig snakkede om at være på deres 8. eller 17. eller 25. revision.

    Til gengæld vidste jeg godt, at det var nødvendigt at lære at redigere, hvis jeg ville videre med min forfatterdrøm. Så jeg gjorde det samme enhver anden ville have gjort: Jeg googlede.

    Søg hjælp online

    Ved at google fandt jeg nogle værktøjer der kunne hjælpe mig med at strukturere processen, og som satte fokus på det allermest afgørende for at få succes med redigeringen: At skabe overblik.

    Mine bøger er egentligt relativt korte, men der er alligevel meget indhold man forfatter skal kunne rumme på samme tid. Mange tråde der skal samles op og flettes sammen på den helt rigtige måde. Personer, steder, detaljer. Og i den forbindelse konstaterede jeg at overblik var altafgørende.

    Husk din kernefortælling

    Midt i bunken af ord er det vigtigt at have sin kernefortælling for øje.

    Kernefortællingen er bogens hovedtema/plot opsummeret med en enkelt sætning eller to.

    Det er hjertet af den fortælling du prøver at formidle. Nogle gange har jeg skrevet kernefortællingen ned på en post-it og klistret den på min computer, så jeg hele tiden blev mindet om hvad det er jeg egentligt vil den med historie jeg arbejder på.

    Forskellige metoder til at skabe overblik

    Igennem tiden har jeg afprøvet forskellige metoder for at skabe overblikket over hele teksten. Det er egentligt ikke så vigtigt hvordan du gør det, så længe det virker for dig. Men for inspirationens skyld, så lister jeg lige de metoder jeg har afprøvet her:

    • En blank notesbog, hvor jeg noterede personkarakteristikker, plotpunkter og datoer.
    • Bookmaps, som grundlæggende er et excel-ark med én række til hver scene og rig mulighed for at colorcode.
    • yWriter, et (gratis) program til at strukturere tekst med flere forskellige features.
    • Post-its,  med forskellige plottråde.

    Noget af det har hjulpet og noget har ikke.

    Den fysiske notesbog var for bøvlet at rette i, selvom der var noget hyggeligt over at notere i den. Post-its blev for simple, selvom de var nemme at flytte rundt på. yWriter mangler virkelig muligheder for at colorcode, men giver til gengæld mulighed for nemt at flytte rundt på scener.

    Dét der virker – for mig

    Mest succes har jeg haft med excel-arkene, for dem kan jeg tilrette efter mine nøjagtige specifikationer.

    Mit bookmap er skræddersyet til mine præferencer, og kan tilpasses det enkelte bogprojekt, for at give mig størst muligt overblik til det videre arbejde.   

    Nu er jeg heldigvis dér hvor jeg – samtidig med at jeg elsker den lettere vanvittige skaberlyst jeg oplever når jeg skriver, og ordene flyver ud af mig – også har forelsket mig fuldstændigt i redigeringen.

    Det er både sjovt og inspirerende for mig at flytte rundt, strukturere, skære væk og hele tiden fornemme hvordan fortællingen rigtigt kommer til sin ret når jeg redigerer.   

  • Skrivetips

    Mine bedste skrivetips #1: Skriv for dælan!

    I denne serie giver jeg mine bedste tips til hvordan du kan arbejde som forfatter eller forfatterspire. Dét jeg deler er ikke ultimative sandheder. Jeg fortæller ud fra mine egne erfaringer, så de kan fungere som inspiration til at du kan finde din egen proces.

    Rigtig god skrivelyst!

    En bærbar computer, der står mellem sofapuder og tæppe, med et sæt høretelefoner liggende ovenpå.

    Tekst kan du redigere. Ingen tekst kan … ingenting.

    Det er skræmmende når man har fået den gode ide, og man sidder med cursoren blinkende i det tomme dokument og skal til at i gang med at forvandle sin ide til tekst.

    Hvad nu hvis man ikke kan yde den retfærdighed?

    Jeg tror det er en frygt mange af os sidder med. Ideen er et koncept, en flygtig sæbeboble, gnisten der giver liv til din historie.

    Min erfaring er ideerne aldrig bliver helt sådan som de føles, men det er også i orden. De bliver noget andet, og meget mere, når først man går i gang med at forvandle dem til tekst.

    Det er til gengæld helt afgørende at gøre netop det: Forvandle ideerne til tekst.

    Uanset hvor fantastisk en ide du har, så bliver den aldrig til en bog hvis ikke den bliver skrevet ned.

    Gå tidligt i gang med at skrive

    Jeg er altid i gang med at skrive relativt tidligt i min proces. Gerne inden ideen har nået at manifestere sig til mere end blot et (meget) løst koncept. Det er en helt bevidst strategi for mig at planlægge så lidt som muligt, for på den måde at have frie tøjler til at lade teksten diktere retningen.

    Tit ender jeg et helt andet sted end jeg troede, men jeg elsker den rejse det er. Elsker at skrive en tekst uden at vide hvor ideen fører mig hen.

    Skrivesprint

    Når jeg skriver, gør jeg det hurtigt og intensivt. Gerne over en måneds tid hvor jeg skriver på teksten hver eneste dag. Jeg ser mig aldrig tilbage, og læser ikke det fra dagen før – udover de sidste par linjer for at samle tråden op fra der hvor jeg slap dagen forinden.

    På den måde undgår jeg at hænge fast i stavefejl eller dårlige formuleringer eller tvivl om hvorvidt plottet er godt nok, og holder fokus på den egentlige opgave: At skabe fremdrift.

    Jeg vil have ord på papiret. Masser af dem, og uden at stille spørgsmålstegn ved deres værdi eller udformning.

    Kvantiteten skal nok blive til kvalitet i den videre proces.

    Først og fremmest handler det om at få skrevet dét ned, jeg gerne vil sige. Det er en tilgang jeg bruger uanset om jeg skriver bøger, emails eller juridiske notater. Det var sådan jeg skrev mit speciale, og sådan jeg har skrevet samtlige af mine bøger.

    Ord på papiret giver mig nemlig noget at arbejde videre med, og for mig er dét fundamentet for en bog.