Asfalteksem
Amalie har 5 problemer:
1. Signe har slået op og opfører sig som en total kælling.
2. Signe er samtidig Amalies bedste veninde/klassekammerat/forsanger i deres band.
3. Der er spændinger i bandet på grund af punkt. 1 og 2.
4. Hele verden er befolket af bøffer eller Barbier, og Amalie orker ikke at tale med nogen af dem. Slet ikke en Barbie som smiler til hende hele fucking tiden og som insisterer på at være flink og tale pænt.
5. Det er alt for let at miste grebet når folk viser sig ikke at passe til de fordomme hun ellers støtter sig til.
Asfalteksem handler om de knubs livet kan give én når man går i 2.g og pludselig må erkende at verden overhovedet ikke hænger sammen sådan som man troede.
Asfalteksem kan købes hos Tellerup her
Anmelderne siger:
“Sidste nyt fra en af Danmarks bedste YA-forfattere.” – fuglebakkens_bogorm
“Konceptet og plottet i historien er ikke nyt eller wow, men samtidig blev jeg fanget i den stemningsfulde historie og Amalies fortælling.” – QueerlittDK
“Forfatteren har skrevet en fin historie om at være ung, at skulle forholde sig til verden, mens man har en masse fordomme, og om at skille sig ud og gå imod strømmen.” – Bogreden hos Monika
“Amalie starter ud som en røvirritende surmule, som jeg virkelig havde det stramt med. Men hurra, det ændrede sig! Uden at fralægge sig sin rå heavyrocker attitude fuldstændig, gennemgår hun en tiltrængt personlig udvikling. Og så indeholder bogen også både en virkelig sød romance og en scene der gav mig tårer i øjnene.” – Børnebognanza