-
Bonus-scene: Academia 1, kapitel 39 fra Magnus’ perspektiv
I forbindelse med en giveaway på Instagram lovede jeg at vinderen måtte vælge en scene fra en af mine bøger, som jeg ville skrive fra et andet perspektiv. Vinderen valgte kapitel 39 i Academia 1: Den anden komponent fra Magnus’ perspektiv, og det har jeg så skrevet. Vær opmærksom på at teksten indeholder spoilers for Academia.
Isaiah Magnus fornemmede stadig tyverialarmens ringen i sine ører, da han skyndte sig ind ad hoveddøren til New Yorks Universitet for Hermetik. I mørket virkede forhallen ikke nær så stor som den gjorde i dagslys, og han opdagede øjeblikkeligt de to tilstedeværende. I dagtimerne summede rummet af aktivitet idet studerende og forskere myldrede hen over det blanke parketgulv på vej til deres laboratorier, men på denne side af midnat henlå det sædvanligvis i stilhed.
“Hvad i alverden laver du, Himlan?” Isaiahs stemme rungede i den tomme forhal hvor miss Himlan stod fanget i lyskeglen fra en lommelygte på trappen i midten. Hun havde en bunke sagsmapper under armen og en skuldertaske slynget over den mørke skjorte.
Nattevagten, Simmons, hoppede forskrækket ved lyden af Isaiahs stemme og fik affyret et skud der ramte et sted i mørket bag den unge minor. Hun kiggede ikke engang efter det, men holdt sine grønne øjne fokuseret på Isaiah. Hans spørgsmål besvarede hun heller ikke.
“Simmons, forklar mig hvad der foregår her!” bjæffede Isaiah, selvom han allerede havde gættet at den tidligere studerende måtte have aktiveret alarmen. Han kneb øjnene sammen for at læse teksten på mappen i hendes arme. I sine seksten år som rektor havde han aldrig før oplevet at vågne midt om natten til den gennemtrængende lyd af tyverialarmen der hylede i hans embedsbolig. Nu stod han her med den lilla kappe hastigt trukket hen over sin stribede pyjamas, og så på det sidste menneske han havde forventet ville gøre sig skyldig i indbrud.
“Hende der og hendes mandlige ven triggede alarmen fra laboratoriet i 3.25.B,” forklarede Simmons der endnu en gang pegede sin revolver på miss Himlan.
“Den del kunne jeg godt regne ud. Hvorfor tror du jeg står her?” spurgte Isaiah utålmodigt.
”Åh. Jeg havde glemt at embedsboligen er koblet på alarmen til 3.25.B,” indrømmede Simmons.
“Jeg kan ikke se nogen ‘mandlig ven’. Hvor har du gjort af ham?”
Isaiah kneb øjnene sammen for bedre at kunne se skriften på de dokumenter miss Himlan stod med. Ingen af de eliksirer som befandt sig i hans personlige laboratorie måtte falde i hænderne på fremmede. Ikke engang en harmløs minor.
Vagten var helt rundt på gulvet og plaprede løs om små flasker og giftig røg, men det eneste Isaiah hæftede sig ved var at den indtrængende mand angiveligt ikke var i besiddelse af Isaiahs projekter.
Han vendte blikket imod miss Himlan igen. Noget glimtede i hendes hånd da lyset fra lommelygten fangende det. Først da bemærkede han den lille flaske.
Han stivnede. Selv på afstand genkendte han den skinnende livseliksir.
”Hun har manipuleret dig,” konstaterede han stift. “Den flaske der udvikler ingen røg.”
Miss Himlan trak på skuldrene som om hun ikke anede hvad hun stod med.
“Så er der vel ikke noget til hinder for at jeg smider den?” sagde hun og gjorde mine til at kaste den fra sig.
Uvilkårligt gibbede det i Isaiah, og han strakte hånden ud som for at gribe den. Det var håbløst for hun stod for langt væk til at han ville nå det inden den ramte gulvet.
“Det tænkte jeg nok.” Hendes tonefald var selvtilfredst.
Isaiah bed tænderne sammen, da han indså at han havde undervurderet hende. Hendes uvidenhed var skuespil og hun vidste præcis hvad hun havde stjålet.
Hvordan kendte hun til hans projekt? Ingen vidste hvad han havde arbejdet med de sidste fire år. Ikke bestyrelsen. Ikke engang Mariah var indviet i det fulde omfang af hans forskning, selvom hans datter var den eneste han stolede nok på til at betro sine hemmeligheder.
“Himlan, du aner ikke hvad du leger med!” sagde han og kunne ikke helt holde en rysten ude af sin stemme. Han holdt skarpt øje med flasken som hun trillede rundt i sin håndflade.
Det føltes som en provokation. Et indtryk der kun blev understøttet af at det næste hun sagde var: “Jeg leger ikke længere.”
“Skal jeg skyde hende?” spurgte Simmons.
Isaiah sendte ham et hvast blik.
Miss Himlans taske klirrede ildevarslende da hun trak i stroppen, og hans mørke øjne søgte hende igen.
“Jeg ved ikke hvor skrøbelige de her flasker er, men jeg har tasken fuld af dem, og jeg tænker vi finder ud af det lige straks hvis du forsøger at skyde mig.” Hendes smil var koldt og det kriblede ubehageligt under hans hud.
“Hold for himlens skyld op med at pege den revolver på hende!” snappede han og Simmons sænkede endelig sit våben.
Isaiah havde brug for en måde at få eliksiren ud af hænderne på miss Himlan, der langsomt bevægede sig sidelæns i retning af døren. Det øjeblik hun trådte udenfor, var hans chancer for at få den tilbage væsentligt reduceret.
“Ved du hvad du står med?” spurgte han konverserende, mens hans tanker kredsede om at løse det foreliggende problem. Eliksirer, sagsmapper, den unge minor. Han kalkulerede sandsynligheden for at vriste det fra hende. Chancerne for at beskadige dokumentationen eller eliksirflaskerne og muligheden for at hun var i besiddelse af flere giftige overraskelser. I princippet var han ligeglad med om der skete noget med minoren, men han vidste at det ville blive frygteligt besværligt for universitetet at bortforklare et dødsfald i deres forhal. Særligt dødsfaldet af miss Himlan som allerede havde skabt rigeligt problemer for dem. Da han valgte hende til opgaven med at efterforske domhuskollapset havde det virket som en klog løsning. En elegant løsning ligefrem. En ubetydelig studerende med en stærk personlig interesse i at opklare sagen til universitetets fordel. En føjelig person hvis narrativ let kunne vendes imod hende hvis resultatet af efterforskningen ikke satte universitetet i et heldigt lys. Det virkede samtidig som en passende straf for mestrene Himlan at deres eneste datter risikerede at miste sin kappe hvis ikke hun formåede at rense hermetikerne for skyld i sagen.
“Jeg har skimmet noget af baggrundsinformationen,” sagde miss Himlan.
“Hvordan vidste du overhovedet at jeg arbejdede på det projekt?” spurgte han og stak hænderne i lommen på sin lilla kappe, så den lukkede sig tættere om ham og skjulte den stribede pyjamas indenunder.
“Det gjorde jeg ikke,” svarede hun.
Isaiah kontrollerede omhyggeligt sit ansigtsudtryk. Hvordan havde hun været så usandsynlig heldig at falde over det alligevel? Hvis han havde været et overtroisk fjols af en astronom ville han have troet det var stjernernes måde at hævne sig på ham for ikke at have afværget skandalen inden universitetet blev hevet igennem sølet. Som om det ikke var straf nok at han havde borgmester Henley i telefonen hver eneste dag. Hvordan New Yorks borgere kunne betro sådan et hverv til en kvinde med hendes manglende uddannelse var udover hans fatteevne.
Miss Himlan kantede sig nærmere døren.
“Det er et spændende projekt,” sagde hun.
Han bed tænderne sammen og løsnede med en vis anstrengelse sin kæbe igen. Hun talte om hans livsværk, som var det et hyggeligt lille projekt han dimsede med efter arbejde, og ikke en opfindelse der ville indskrive ham i historien.
“Det er Projektet,” sagde han.
Hun havde alle kortene på sin hånd og hun vidste det. Ikke alene vidste hun det, men hun ønskede at han skulle vide at hun vidste det.
“Ved bestyrelsen godt at du arbejder på det?”
Han svarede ikke, akut bevidst om at hans tid var ved at rinde ud. Hun var allerede alt for tæt på døren.
“Jeg har alle flaskerne og dokumenterne bag,” sagde hun og bekræftede Isaiahs frygt.
Hun havde i sandhed alle kortene på sin hånd.
Isaiah havde sjældent svært ved at finde på noget at sige. Faktisk kunne han kun komme i tanke om et enkelt tilfælde tidligere, hvor han havde været ude af stand til at formulere et svar og det var da Mariah annoncerede at hun ikke ville søge optagelse på universitetet. Dengang havde han et øjeblik frygtet at hun ville gå i sin mors fodspor på Pythia, men det viste sig heldigvis at hun var mere interesseret i at sælge kapper end at bære dem.
”Det … det kunne du ikke finde på!” sagde han til miss Himlan. Indtil dette øjeblik havde han ikke troet at hun virkelig ville stjæle hans forskning. Ikke rigtigt. Men nu var han ikke længere i tvivl om at hun mente det. Hun stod med hans livsværk i hænderne og hun havde tænkt sig at gå derfra med det.
Han knyttede hænderne i lommen og borede fingerspidserne ind i sine håndflader for at minde sig selv om ikke at miste fokus, selvom han ikke længere vidste hvad hun var i stand til.
Hun sagde intet, men trådte blot endnu et skridt i retning af døren.
Panik truede med at overvælde ham, men han undertrykte sine følelser med en effektivitet der kom af års træning. Om et øjeblik ville hun træde ud ad døren med hans opfindelse, og det eneste han kunne gøre nu, var at sørge for at hun ikke offentliggjorde den i sit eget navn.
“De ville aldrig tro dig hvis du påstod at det var din opfindelse,” sagde han. “Du er i forvejen utroværdig på grund af efterforskningen. De vil tro at du finder på det for at skaffe en vej tilbage til universitetet.”
Det svarede hun selvfølgelig heller ikke på, men han håbede at han havde plantet tvivl nok til at købe sig tid til at skaffe eliksiren tilbage inden hun forsøgte at tage æren for hans arbejde.
“Må jeg spørge om en ting?” spurgte hun i stedet, men ventede ikke på tilladelse. “Hvad havde du tænkt dig at gøre med det når det var færdigudviklet?”
Hun vidste tydeligvis også at hun ville slippe afsted med det hele i sin besiddelse. Isaiah borede fingrene endnu hårdere ind i sin håndflade for ikke at række ud og flå eliksiren ud af hænderne på hende. Det ville ikke hjælpe og han risikerede at beskadige flaskerne.
“Ikke noget,” sagde han fraværende, allerede halvt i gang med at planlægge hvordan han skulle skaffe eliksiren tilbage. “Jeg ville bare bevise at det er muligt. Ligesom alle andre hermetikere. Hvad har du tænkt dig at gøre med det?” Han spurgte uden reelt at forvente et svar.
Miss Himlan bakkede et par skridt indtil hun stod indrammet af i det diffuse lys fra gadelamperne på den anden side af hoveddøren. Hun så ung ud, men han havde lært ikke at undervurdere det stædige drag om hendes mund eller lade sig narre af de uskyldige grønne øjne.
“Det vil tiden vise,” var det sidste hun sagde inden hun forsvandt ud i natten.
”Du er fyret,” var det sidste Isaiah sagde til Simmons inden han fulgte samme vej.
-
(Kontroversielle) produktivitetstips for forfattere
Jeg har fået lidt et ry for at være en super effektiv, så derfor har jeg besluttet at dele mine tips til hvordan man som forfatter kan være virkelig produktiv. Som med alle andre råd, så er det et udtryk for mine erfaringer, så hvis det ikke virker for dig, får du altså ikke pengene tilbage…
1. Giv slip
Du har skrevet en bog og gennemarbejdet den to eller tre gange. Godt arbejde, klap dig selv på skulderen og kom videre.
Nogle gange lyder det i skrivespirekredse som om der er en slags stolthed i at være på sin 17ende redigeringsrunde. En slags forherligelse af den endeløse proces, som om man først da er blevet en ’rigtig’ forfatter.
Hvis du gerne vil være produktiv, så gælder det om at give slip på manuskriptet, når du har gennemarbejdet det akkurat nok.
Alt efter din proces kan det godt være at det er nødvendigt at redigere manuskriptet en 5-8 gange, men personligt sigter jeg efter 2 store gennemarbejdninger og 1 gennemlæsning med fokus på formatering og småfejl.
Over and out, videre til det næste.
Min oplevelse er at jeg efter de ca. 2 gennemarbejdninger ikke kan gøre manuskriptet bedre alligevel. Så er der ingen grund til at sidde og fedte med nogle små detaljer i yderligere 10 redigeringsrunder.
Kunne mine bøger blive endnu bedre hvis jeg redigerede dem 7 gange mere?
Måske.
Men vi kommer aldrig til at finde ud af det, for jeg har overhovedet ikke tålmodighed til at vade rundt i den samme tekst så mange gange. Den tid jeg kunne have brugt på at nusse yderligere om teksten bruger jeg i stedet på at skrive et nyt manuskript.
2. Sæt barren højt
Der er forskellige skoler inden for det med at sætte mål for sig selv. Videnskaben siger vist egentlig at det bedste er at sætte et mål der er så latterligt lavt at sandsynligheden for succes er 100%. Det er noget med at menneskehjernen rigtig godt kan lide fornemmelsen af at kunne krydse opgaver af den mentale ToDo, og det er særligt belønnende hvis man oven i købet opnår mere end ens målsætning.
Men nu er det her jo en serie kontroversielle produktivitetstips og ikke en videnskabelig afhandling, så ignorer den etablerede videnskab for en stund.
Min erfaring er, at hvis jeg sætter for beskedne mål, så laver jeg også for lidt.
For det er jo altid okay at stoppe når man har nået sit mål. Hvis målet er 200 ord, så vil jeg stoppe der. Hvis målet er 2000, så er det der jeg stopper. Nu må du gerne vende tilbage til videnskaben og do the math på hvilket mål der sætter mig op til den mest produktive arbejdsdag.
Jeg har brug for målsætninger der presser mig til at holde skruen i vandet. Helst noget der er lige på grænsen af det umulige. På den måde får jeg den mest effektive skrivetid.
Det skal selvfølgelig ikke være dediceret umuligt, men bare rimelig udfordrende.
Præmissen er så også, at jeg aldrig slår mig selv oven i hovedet, hvis jeg en enkelt gang ikke når mine super ambitiøse dagsplaner. Det er trods alt kun et mål jeg har sat for mig selv.
3. Prioriter så lidt tid som muligt til skrivningen
Nu bliver det lidt kontroversielt, men giv mig lige en chance for at forklare min pointe inden du ruller øjnene helt om i baghovedet.
Jeg ved godt at man tit snakker om hvordan man skal prioritere tid til at lave de ting man gerne vil. Det er jeg for så vidt helt enig i. Min erfaring er dog også at jo mere tid jeg har til en opgave, jo mindre koncentreret er jeg om at udføre den. Jeg havde fx et halvt år til at skrive mit bachelorprojekt, som jeg brugte på at fedte rundt uden at komme nogen vegne, indtil jeg refokuserede og skrev hele projektet på bare tre uger.
Et andet eksempel er når jeg skriver første udkast. Så kan jeg godt lide at arbejde med et dagligt ordmål på fx 2000 ord. Hvis jeg har en hel dag til rådighed til at skrive, så tager det mig en hel dag at skrive 2000 ord. Hvis jeg kun har en time, så tager det mig 50 minutter.
Det er fordi jeg ved at min tid er ekstremt begrænset, så jeg er nødt til at være PÅ når jeg prioriterer tid til skrivningen.
Når jeg gerne vil skabe fremdrift i mine projekter, er der simpelthen ikke plads til at smøle, hvis jeg har begrænset tid til rådighed.
Deraf min pointe.
Det er selvfølgelig væsentligt at skabe noget tid til at skrive, men det behøver altså hverken være hele eller halve dage, så længe man forstår at udnytte den tilgængelig tid virkelig effektivt, og det er altså her jeg oplever at mindre tid faktisk giver mere effektivitet.
4. Skift mellem flere projekter
Det overrasker tit ikke-forfattere hvor meget ventetid der er når man skriver en bog. Man venter på betalæsere eller redaktører eller trykkerier. Bogudgivelser er grundlæggende stop-and-go fra det øjeblik man går i gang.
Ventetiden kan man selvfølgelig benytte til at tage sig en velfortjent ferie, men man kan også bruge tiden på at arbejde på andre manuskripter, for på den måde kontinuerligt at udnytte skrivetiden fuldt ud og holde sig i et arbejdsflow.
Nogen vil måske hævde at det ikke fungerer at arbejde på flere manuskripter samtidig.
Mit trick er at jeg aldrig er i gang med flere manuskripter samtidig, men at jeg arbejder på flere manuskripter på skift.
Jeg kører altid en proces (fx et første udkast, gennemarbejdning eller korrekturrunde) helt til ende førend jeg skifter til et andet projekt.
Og nej, jeg får dem aldrig blandet sammen i mit hoved. Projekterne skulle gerne være så forskellige at det ikke er et problem at holde dem adskilt. Faktisk vil jeg næsten mene, at hvis man har problemer med at adskille sine bøger, så er der ikke variation nok i det man skriver.
Hvis det er lige hardcore nok at skifte mellem forskellige manuskripter, så kan man også tage den lidt blødere version og bruge ventetiden på at arbejde på sit SoMe-game, hjemmeside, blogposts eller andre accessoriske opgaver, som også hører til at være i forfattergamet.
5. Spring worldbuildingen over
Worldbuilding er en produktivitetsfælde. Det er der mere end én grund til:
- Det får dig til at føle at du arbejder på dit manuskript, uden at du faktisk får produceret et eneste ord.
- Du opfinder en masse detaljer som aldrig finder vej til din endelige bog, så tiden du bruger på dem er reelt spildt.
Jeg siger ikke at løsningen er ikke at worldbuilde, for dit univers skal selvfølgelig stadig hænge sammen og give mening. Jeg siger bare at:
Det er ikke altid hensigtsmæssigt for produktiviteten at bruge en masse tid på at worldbuilde på forhånd.
Måske det er lige så godt at opfinde det nødvendige efterhånden som du har brug for det?
På den måde undgår du at bruge energi på detaljer som alligevel ikke skal bruges til noget, og du frigiver arbejdstiden til at skrive på dit manuskript i stedet.
-
Sådan forbereder jeg mig til NaNoWriMo
Jeg forbereder min ide
Dem der har fulgt mig længe ved at jeg sjældent plotter på forhånd, men derfor forbereder jeg stadig på en eller anden måde min ide inden det hele går løs. På den måde undgår jeg at starte 100% fra nul den 1. november.
I praksis betyder det at jeg formulerer min ide for mig selv. Måske skriver jeg den oven i købet på en post-it jeg kan klistre på min computer.
Til Mindelandet 1 var min ide noget i retning af: ”Dronningeslægt med magisk evne baseret på brug af minder har mange hemmeligheder og en hullet hukommelse, hvorfor prinsesse sendes ud på rejse for at afdække hvilke hemmeligheder der er afsløret for fjende.” Jeg havde samtidig en ide om bogens første scene, og en tanke om hvilke hovedkarakterer der skulle være med og hvad deres roller var. Første scene endte med at holde stik. Karaktererne … not so much. I hvert fald ikke rolle-delen.
Det vigtige er heller ikke om det holder stik, men at jeg har noget. Et eller andet udgangspunkt at skrive fra. Så skal kreativiteten nok tage over når først jeg rammer mit skriveflow.
For mig personligt er det en snæver balance, for jeg kan godt lide at have noget, men ikke så meget at alt det sjove går af at folde historien ud på skrift.
Jeg forbereder mit skriveprogram
Når jeg skriver første udkast sker det i FocusWriter, som er et gratis program som ikke kan særligt meget andet end at køre fuldskærmstilstand. Det har ingen knapper eller menuer synlige medmindre man fører musen over dem, så der er fuldstændig ro til at koncentrere sig om at skrive.
Programmet har også den feature at man selv kan designe sin opsætning, og det er det jeg mener med at jeg forbereder mit skriveprogram.
Inden NaNo går i gang, sætter jeg mig med FocusWriter og laver en skræddersyet opsætning til det pågældende manuskript.
Det betyder at jeg vælger et baggrundsbillede der på en eller anden måde underbygger min ide eller den stemning jeg gerne vil ramme.
Det kan virke som et lidt irrelevant step i forberedelserne, men det hjælper mig reflektere over tonen for bogen. Samtidig så fungerer det under selve skrivningen som et anker for den oprindelige ide, hver gang jeg har manuskriptet åbent. Til Academia havde jeg eksempelvis en baggrund med apotekerglas.
Jeg forbereder min kalender
Det er super vigtigt for mig at finde tid til at skrive hver eneste dag i november. Både fordi jeg alt for hurtigt kommer bagud hvis der er dage hvor jeg ikke skriver, og fordi det hjælper mig med at blive i historiens flow.
Forudsætningen for at kunne lave den her øvelse er at vide, hvor lang tid det tager at skrive dagens mængde ord.
Jeg ved med mig selv, at det er muligt at skrive 1667 ord på ca. en time. Ergo skal jeg finde en time hver dag, som jeg kan bruge på NaNo.
Derefter gennemgår jeg min kalender for måneden, og gør mig tanker om hvornår jeg har tid til at skrive. På de almindelige hverdage er det ikke så svært, for der har jeg som regel en times tid om aftenen, som jeg sagtens kan sætte af til formålet. Skal jeg ikke noget i weekenden finder jeg også snildt en time hver dag.
Udfordringen opstår når dagen er blokket ud med andre aktiviteter. Fx som i år hvor jeg skal på Bogforum i 3 dage. Teknisk set er der tid om aftenen efter bogforum, men jeg ved også at jeg bliver virkelig træt efter en hel dag på messe, og at jeg i hvert fald søndag har en 3 timers køretur hjem. Mit bedste bud er altså at skrive om morgenen inden jeg tager på messe.
I løbet af måneden har jeg også mine forfatterfridage, som jeg kan bruge til at indhente eventuelle forsømte ord, eller booste mit wordcount i forventningen om mere udfordrende dage. De sidste to dage i november har jeg ferie, så her er der en buffer til en heroisk slutspurt hvis det bliver nødvendigt. Alternativt bruger jeg gladelig de to dage på at spise æbleskiver og binge Netflix.
-
Sådan forkorter du dit manuskript med en femtedel
Mit seneste manuskript endte med at være noget længere end tilsigtet. Faktisk landede det på hele 92.000 ord, og var dermed det længste udkast jeg nogensinde har skrevet. Det var samtidig også for langt.
Jeg havde det på fornemmelsen, så jeg skrev til min redaktør på Tellerup og hendes reaktion var “Holy sh*t!”. Hun rådede mig til at skære manuskriptet med omkring en femtedel til ca. 75.000-80.000 ord.
Det er ikke fordi det er nemt, men det er muligt.
Opgaven kan gribes an på forskellige måder:
- Du kan slette et (eller flere) subplot eller karakterer
- Du kan se om det er muligt at starte hele historien eller enkelte scener på et senere tidspunkt eller slutte dem tidligere
- Du kan dele manuskriptet op i 2 bind
eller du kan gøre som jeg, og trimme manuskriptet på linjeniveau.
Den nemme løsning findes ikke
Uanset hvilken løsning du vælger, så er det ikke let. Der er der vist heller aldrig nogen der har påstået at det ville være. Faktisk kræver alle fire løsninger en hel del arbejde, men heldigvis bliver manuskriptet bedre af det.
Jeg er ikke villig til at ofre hverken plots eller karakterer, og at dele den op i 2 bind virker ikke passende til genren. Det er ikke muligt at starte selve historien senere eller slutte den tidligere, så der er alene enkelte steder hvor en scene kan starte et par sætninger senere (fordi jeg småsludrer inden handlingen rigtig kommer i gang).
Altså, er der ikke mange relevante løsninger, så jeg gør det jeg kan:
Jeg gennemgår hver eneste sætning med et kritisk blik.
For hver eneste ord i hver eneste sætning spørger jeg mig selv om:
- Det pågældende ord er nødvendigt og bidrager til fortællingen?
- Sætningen kan struktureres anderledes for at sige det samme kortere og mere rammende?
- Sætningen i virkeligheden minder om den der står ved siden af, så jeg får sagt næsten det samme – bare på to forskellige måder?
- Flowet i sætningen er naturligt?
- Detaljen er vigtig eller noget generelt og kortfattet kan erstatte den?
Det kan lyde som den samme øvelse man gennemgår når man redigerer, og det er det på mange måder også. Alligevel er fokus en smule anderledes når jeg redigerer med henblik på at reducere. De ord eller sætninger som måske overlever en almindelig redigeringsrunde – fordi jeg bare godt kan lide dem – har ikke en chance når jeg redigerer for at forkorte. I den situation er der ikke plads til at være sentimental.
Slutresultatet blev at manuskriptet endte på 77.825 ord, så tilgangen har tydeligvis virket for mig.
Parkeringspladsen
Det kan føles temmelig dramatisk og næsten en smule blodigt at skære sit manuskript til på den måde. I den forbindelse har jeg opfundet Parkeringspladsen.
Parkeringspladsen er et dokument hvor jeg indsætter de gode afsnit og formuleringer, som jeg ellers har slettet fra manuskriptet. Det hjælper mig med at give slip på dem når jeg ved at de ikke er helt væk.
Nogle af dem håber jeg kan finde anvendelse et andet sted i manuskriptet så de kan bidrage til fortællingen og dermed have sin berettigelse.
Eksempler
Her kommer nogle konkrete eksempler fra det manuskript jeg arbejder på i øjeblikket.
Her har jeg fjernet en masse fyld fra sætningen.
“Det føles som om” er ikke strengt nødvendigt når der er en klar afsender af budskabet.
“mest muligt” er overflødigt når der samtidig står at hun gør en særlig indsats.
“i processen med” siger jo egentligt det samme som det der allerede fremgår.
For det første er det jo en dødssynd at skrive “en lille smule” eftersom en smule per definition er lille. Det er en dødssynd jeg begår temmelig ofte.
“Inviterende” og “insinuerende” dækker sådan set det samme i denne kontekst, og derfor er det ikke nødvendigt med begge dele.
“godt kan blive” er typisk talesprog og “kan blive” er faktisk lige så dækkende.
Resten er slettet for at lette flowet når sætningen læses højt.
Der er ingen særlig grund til at jeg nævner chokolademousse med after eight (selvom det er virkelig lækkert), så derfor er “desserten” fuldt ud dækkende i dette tilfælde.
“ved at være” er ren fyld i denne sammenhæng, og flowet er egentlig væsentligt bedre uden. -
Mine bedste skrivetips #4: Find din egen vej
I denne serie giver jeg mine bedste tips til hvordan du kan arbejde som forfatter eller forfatterspire. Dét jeg deler er ikke ultimative sandheder. Jeg fortæller ud fra mine egne erfaringer, så de kan fungere som inspiration til at du kan finde din egen proces.
Rigtig god skrivelyst!
Det vigtigste er at du finder din egen proces
Den sidste tid har jeg delt forskellige råd omkring skriveproces, værktøjer og overblik. Jeg har fortalt om hvad der virker for mig, og lidt om hvad der ikke gør. Men jeg er ikke dig.
Mit allerbedste råd er derfor at du må finde den proces der virker for dig.
For mig er processen at planlægge så lidt som muligt og kaste mig ud i første udkast med en vanvittig kort deadline for derefter at gå amok i regneark og struktur, men det er ikke nødvendigvis vejen for andre.
Trial and error
Jeg tror det er utrolig vigtigt at man bruger tid på at finde den fremgangsmåde der passer til éns temperament. Også selvom det bliver et trial-and-error forløb, hvor du givetvis vil kaste dig ud i noget der i hvert fald ikke er din proces.
Til gengæld så kan du lære af udfordringerne indtil du stille og roligt har fundet den måde du arbejder bedst. Hvilke værktøjer der giver mening for dig. Om du har behov for at plotte det hele på forhånd eller du er tilfreds med at plotte når du har skrevet første udkast.
Styr på processen giver overskud
Det er min overbevisning at når du har styr på din proces, kan du bedre bruge din energi på at skabe den bedst mulige fortælling. Og i det at finde sin egen proces må man gerne se stort på alle de smarte skriveråd og fremgangsmåder som man bliver præsenteret for.
Brug rådene som inspiration, men vær aldrig bange for kun at tage det med der giver mening for dig!
Som jeg skrev helt i begyndelsen, så ligger jeg ikke inde med nogen ultimative sandheder om skrivehåndværket. Jeg håber ganske enkelt at du er blevet inspireret og kan bruge mine pointer til at reflektere over hvordan du arbejder.
-
Mine bedste skrivetips #3: Skriveværktøjer
I denne serie giver jeg mine bedste tips til hvordan du kan arbejde som forfatter eller forfatterspire. Dét jeg deler er ikke ultimative sandheder. Jeg fortæller ud fra mine egne erfaringer, så de kan fungere som inspiration til at du kan finde din egen proces.
Rigtig god skrivelyst!
Det behøver ikke være smart, det skal bare fungere!
Har du set at man kan få en maskine som kan transmogryffe håndskrift om til tekst? Eller en dims som mest er et tastatur med en lillebitte skræm, så man kun kan se den sidste sætning man har skrevet og som ikke har internetadgang eller andre distraktioner?
Jeg har ingen af dem.
Faktisk har jeg kun en 6 år gammel bærbar computer, hvor belægningen er ved at være slidt af mousepad’en og batterilevetiden er begrænset. Den har jeg til gengæld også skrevet fire udgivne bøger på. Plus et par flere under udarbejdelse.
Generelt er jeg en smule skeptisk over for dimser, og jeg har det på samme måde med fancy skriveprogrammer. Det bunder delvist i en (for mig fuldstændig berettiget) frygt for, at jeg kommer til at bruge alt for meget tid på at dimse rundt i programmerne, og alt for lidt tid på det jeg egentligt ønsker: At arbejde med min tekst.
Derfor holder jeg mine programmer til et minimum.
Jeg har dog et par stykker som jeg har fundet virkelig værdifulde for min proces, og det er dem jeg vil dele her.
Focuswriter
Focuswriter kan downloades gratis på gottcode.org og er et tekstprogram til fuldskærmsarbejde. Det kan ca. ingenting.
Dets eneste feature er at det fylder hele skærmen ud, så du ikke kan se hverken menuer eller startlinjen i bunden af skærmen. Det eneste du kan se er din tekst.
Jeg har skrevet samtlige første udkast i focuswriter.
Det fungerer super godt for mig at arbejde i et program der blokerer alt andet, i hvert fald visuelt. Og så kan man tilpasse elementerne i visningen, fx skriftstørrelse, farve og baggrund.
Jeg plejer at bruge baggrunden til et inspirationsbillede til det projekt jeg arbejder på, og vælger som regel en mørk baggrund med lys skrift, fordi det er mest behageligt for øjnene.
Ordtælling
Jeg kan rigtig godt lide at sætte mål for min skrivning.
I første-udkast-fasen er målet som regel et ordantal. Senere er det måske et side-antal når der skal redigeres.
For at holde øje med min fremdrift i skrivefasen plejer jeg at tracke mit ordantal. Hvis jeg skriver i november måned i forbindelse med NaNoWriMo bruger jeg ordtælleren på nanowrimo.org, og ellers har jeg fundet et regneark man kan downloade gratis. Det er sat op til en meget fancy visning af ens fremskridt og kan downloades her.
Bookmaps
Jeg laver en oversigt over bogen i enten word eller excel. Helst word, for excel og jeg er ikke så gode venner.
Min oversigt indeholder en række per scene. I den række har jeg en kolonne til forskellige elementer. Det skifter lidt fra projekt til projekt hvilke der er relevante, men jeg har altid kolonner til scenenummer, resume, plot-tråde, tilstedeværende karakterer og bemærkninger.
Tit har jeg også tilføjet en kolonne til kapitelnummer, da jeg som regel først inddeler i kapitler i forbindelse med redigeringen.
Nogle gange har jeg farvekodet scenerne efter om de primært er plotrelevante, baggrundsviden eller forholdsopbyggende.
Det kan også være hjælpsomt for motivationen at have en kolonne hvor man kan vinge af når man er færdig med en scene.
Word
Efter det første udkast er udarbejdet i focuswriter, flytter jeg det over i word. Resten af arbejdet med manuskriptet foregår her. Fra den første gennemarbejdning til formattering og gennemgang med redaktøren.
Og det var faktisk bare det. Nothing fancy, men jeg har fundet et setup som understøtter min proces, og det er klart det vigtigste.
-
Mine bedste skrivetips #2: Overblik
I denne serie giver jeg mine bedste tips til hvordan du kan arbejde som forfatter eller forfatterspire. Dét jeg deler er ikke ultimative sandheder. Jeg fortæller ud fra mine egne erfaringer, så de kan fungere som inspiration til at du kan finde din egen proces.
Rigtig god skrivelyst!
Overblik – dit vigtigste redskab når tekst skal blive til bog.
Noget af det sværeste på min vej mod en færdig bog har været at overvinde min frygt for redigering. Der gik faktisk næsten ti år fra jeg færdiggjorde det allerførste udkast til en roman til jeg begyndte rigtigt at redigere de tekster jeg havde skrevet.
Jeg anede simpelthen ikke hvordan jeg skulle gribe opgaven an eller hvor jeg skulle starte.
Opgaven virkede fuldstændig uoverskuelig når forfattere eller forfatterspirer omkring mig snakkede om at være på deres 8. eller 17. eller 25. revision.
Til gengæld vidste jeg godt, at det var nødvendigt at lære at redigere, hvis jeg ville videre med min forfatterdrøm. Så jeg gjorde det samme enhver anden ville have gjort: Jeg googlede.
Søg hjælp online
Ved at google fandt jeg nogle værktøjer der kunne hjælpe mig med at strukturere processen, og som satte fokus på det allermest afgørende for at få succes med redigeringen: At skabe overblik.
Mine bøger er egentligt relativt korte, men der er alligevel meget indhold man forfatter skal kunne rumme på samme tid. Mange tråde der skal samles op og flettes sammen på den helt rigtige måde. Personer, steder, detaljer. Og i den forbindelse konstaterede jeg at overblik var altafgørende.
Husk din kernefortælling
Midt i bunken af ord er det vigtigt at have sin kernefortælling for øje.
Kernefortællingen er bogens hovedtema/plot opsummeret med en enkelt sætning eller to.
Det er hjertet af den fortælling du prøver at formidle. Nogle gange har jeg skrevet kernefortællingen ned på en post-it og klistret den på min computer, så jeg hele tiden blev mindet om hvad det er jeg egentligt vil den med historie jeg arbejder på.
Forskellige metoder til at skabe overblik
Igennem tiden har jeg afprøvet forskellige metoder for at skabe overblikket over hele teksten. Det er egentligt ikke så vigtigt hvordan du gør det, så længe det virker for dig. Men for inspirationens skyld, så lister jeg lige de metoder jeg har afprøvet her:
- En blank notesbog, hvor jeg noterede personkarakteristikker, plotpunkter og datoer.
- Bookmaps, som grundlæggende er et excel-ark med én række til hver scene og rig mulighed for at colorcode.
- yWriter, et (gratis) program til at strukturere tekst med flere forskellige features.
- Post-its, med forskellige plottråde.
Noget af det har hjulpet og noget har ikke.
Den fysiske notesbog var for bøvlet at rette i, selvom der var noget hyggeligt over at notere i den. Post-its blev for simple, selvom de var nemme at flytte rundt på. yWriter mangler virkelig muligheder for at colorcode, men giver til gengæld mulighed for nemt at flytte rundt på scener.
Dét der virker – for mig
Mest succes har jeg haft med excel-arkene, for dem kan jeg tilrette efter mine nøjagtige specifikationer.
Mit bookmap er skræddersyet til mine præferencer, og kan tilpasses det enkelte bogprojekt, for at give mig størst muligt overblik til det videre arbejde.
Nu er jeg heldigvis dér hvor jeg – samtidig med at jeg elsker den lettere vanvittige skaberlyst jeg oplever når jeg skriver, og ordene flyver ud af mig – også har forelsket mig fuldstændigt i redigeringen.
Det er både sjovt og inspirerende for mig at flytte rundt, strukturere, skære væk og hele tiden fornemme hvordan fortællingen rigtigt kommer til sin ret når jeg redigerer.
-
Mine bedste skrivetips #1: Skriv for dælan!
I denne serie giver jeg mine bedste tips til hvordan du kan arbejde som forfatter eller forfatterspire. Dét jeg deler er ikke ultimative sandheder. Jeg fortæller ud fra mine egne erfaringer, så de kan fungere som inspiration til at du kan finde din egen proces.
Rigtig god skrivelyst!
Tekst kan du redigere. Ingen tekst kan … ingenting.
Det er skræmmende når man har fået den gode ide, og man sidder med cursoren blinkende i det tomme dokument og skal til at i gang med at forvandle sin ide til tekst.
Hvad nu hvis man ikke kan yde den retfærdighed?
Jeg tror det er en frygt mange af os sidder med. Ideen er et koncept, en flygtig sæbeboble, gnisten der giver liv til din historie.
Min erfaring er ideerne aldrig bliver helt sådan som de føles, men det er også i orden. De bliver noget andet, og meget mere, når først man går i gang med at forvandle dem til tekst.
Det er til gengæld helt afgørende at gøre netop det: Forvandle ideerne til tekst.
Uanset hvor fantastisk en ide du har, så bliver den aldrig til en bog hvis ikke den bliver skrevet ned.
Gå tidligt i gang med at skrive
Jeg er altid i gang med at skrive relativt tidligt i min proces. Gerne inden ideen har nået at manifestere sig til mere end blot et (meget) løst koncept. Det er en helt bevidst strategi for mig at planlægge så lidt som muligt, for på den måde at have frie tøjler til at lade teksten diktere retningen.
Tit ender jeg et helt andet sted end jeg troede, men jeg elsker den rejse det er. Elsker at skrive en tekst uden at vide hvor ideen fører mig hen.
Skrivesprint
Når jeg skriver, gør jeg det hurtigt og intensivt. Gerne over en måneds tid hvor jeg skriver på teksten hver eneste dag. Jeg ser mig aldrig tilbage, og læser ikke det fra dagen før – udover de sidste par linjer for at samle tråden op fra der hvor jeg slap dagen forinden.
På den måde undgår jeg at hænge fast i stavefejl eller dårlige formuleringer eller tvivl om hvorvidt plottet er godt nok, og holder fokus på den egentlige opgave: At skabe fremdrift.
Jeg vil have ord på papiret. Masser af dem, og uden at stille spørgsmålstegn ved deres værdi eller udformning.
Kvantiteten skal nok blive til kvalitet i den videre proces.
Først og fremmest handler det om at få skrevet dét ned, jeg gerne vil sige. Det er en tilgang jeg bruger uanset om jeg skriver bøger, emails eller juridiske notater. Det var sådan jeg skrev mit speciale, og sådan jeg har skrevet samtlige af mine bøger.
Ord på papiret giver mig nemlig noget at arbejde videre med, og for mig er dét fundamentet for en bog.