Mindelandet
Mindelandet #1: Dronningernes Erindringer
Dronningeslægten i Sunira besidder som de eneste i landet magiske evner, men prisen er høj: Hver gang de bruger magi, må de ofre et minde.
I sine 17 år har prinsesse Tella levet beskyttet på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, men alt ændres da Melina, en udstødt adelig fra Leonoras fortid, dukker op og truer med at afsløre dronningernes hemmeligheder. Leonoras minder fra dengang er ofret i bytte for magien, og Tella bliver derfor tvunget ud på en rejse for at finde ud af hvilke hemmeligheder Melina kender til.
På vejen møder Tella flere af de magikere dronningeslægten benægter eksistensen af, og hun bliver konfronteret med generationers bedrag. Hun må kæmpe alt hvad hun har lært, for dronningernes hemmeligheder kan få vidtrækkende konsekvenser, og Melina vil gå langt for at skade Tellas familie.
Dronningernes Erindringer er første bind i fantasy-serien Mindelandet om de mange hemmeligheder i Suniras dronningeslægt og de store ofre magien kræver.
Du kan købe Dronningernes Erindringer hos Tellerup her
Anmelderne siger:
“Min læseoplevelse var fængende, tankevækkende og fantastisk underholdende.” – Bookish Love Affair
“Det er en meget velskrevet fantasyroman og jeg vil anbefale dem til alle, der har lyst til at læse noget dansk fantasy.” – Bare ét kapitel mere
“Jeg elskede måden magien virker på. Det var præcis lige så spændende og interessant som jeg havde håbet det ville være.” – Sus’ bogblog
Mindelandet #2: Kongernes Arv
På grund af magiens høje pris bruger Leonora sjældent sin evne, men en dag er det ikke længere en mulighed at lade være.
Den sekstenårige Silje kommer til Suniras hovedstad, Tedea, for at sy en kjole til dronning Marietta. Da hun tilfældigt redder dronningen fra et mordforsøg, belønnes hun med en position som hofdame for den lidt ældre prinsesse Leonora. Opgaven viser sig hurtigt at være sværere end Silje forventede, for Leonora ønsker slet ikke selskab.
Samtidig er nogen opsat på at slå dronningeslægten ihjel og erobre Suniras trone. For at fastholde sin kontrol over landet beslutter Leonora at indlede en rundrejse, men turen er farefuld, for modstanden gemmer sig overalt, og Silje får rig mulighed for at bevise sin loyalitet i Leonoras kamp for livet og kronen.
Kongernes arv er andet bind i fantasy-serien Mindelandet om de mange hemmeligheder i Suniras dronningeslægt og de store ofre magien kræver.
Du kan købe Kongernes Arv hos Tellerup her
Anmelderne siger:
“Dette er virkelig bare en spændende og letlæselig fantasy serie, og jeg kan ikke andet end at anbefale den til de læsere der elsker fantasy!”- Boghjemmet
“Tidsspringet fungerede rigtig godt, og det gav et interessant perspektiv på handlingen, at man allerede kenders Tellas fremtidige historie.” – Marvellous Tales
“Kongernes Arv er mindst lige så god som sin forgænger.” – Please Just Let Me Read
Mindelandet #3: Slægternes Fejde
I generationer har dronningeslægten regeret Sunira ved hjælp af sin magiske evne, men igen ulmer oprøret.
Vil magien endnu en gang afgøre kampen om tronen?
Efter hendes landsby er brændt ned, står syttenårige Iden uden noget sted at tage hen.
Mødet med den ambitiøse, men til tider naive Simen giver hende andet at tænke på idet han tilbyder hende arbejde som magiker.
Undervejs stifter hun bekendtskab med prinsesse Evyanna, og uden at ville det bliver Iden en afgørende brik i kampen om Suniras fremtid.
Da Iden står over for et afgørende valg, er det ikke kun Suniras trone, men også Idens hjerte, der er på spil.
Slægternes fejde er tredje bind i fantasy-serien Mindelandet om de mange hemmeligheder i Suniras dronningeslægt og de store ofre magien kræver.
Du kan købe Slægternes Fejde hos Tellerup her
Anmelderne siger:
“En perfekt afslutning på en fremragende fantasy trilogi.” – Fantastiske Familie Bøger
“Den var interessant, og så medrivende! Jeg læste den i et hug, og hvor levede den da op til alle forventninger.” – Benedictes Bogblog
“Slægternes fejde er lige så velskrevet som de forrige bind, og siderne vender sig selv.” – Litteraterne