-
(Kontroversielle) produktivitetstips for forfattere
Jeg har fået lidt et ry for at være en super effektiv, så derfor har jeg besluttet at dele mine tips til hvordan man som forfatter kan være virkelig produktiv. Som med alle andre råd, så er det et udtryk for mine erfaringer, så hvis det ikke virker for dig, får du altså ikke pengene tilbage…
1. Giv slip
Du har skrevet en bog og gennemarbejdet den to eller tre gange. Godt arbejde, klap dig selv på skulderen og kom videre.
Nogle gange lyder det i skrivespirekredse som om der er en slags stolthed i at være på sin 17ende redigeringsrunde. En slags forherligelse af den endeløse proces, som om man først da er blevet en ’rigtig’ forfatter.
Hvis du gerne vil være produktiv, så gælder det om at give slip på manuskriptet, når du har gennemarbejdet det akkurat nok.
Alt efter din proces kan det godt være at det er nødvendigt at redigere manuskriptet en 5-8 gange, men personligt sigter jeg efter 2 store gennemarbejdninger og 1 gennemlæsning med fokus på formatering og småfejl.
Over and out, videre til det næste.
Min oplevelse er at jeg efter de ca. 2 gennemarbejdninger ikke kan gøre manuskriptet bedre alligevel. Så er der ingen grund til at sidde og fedte med nogle små detaljer i yderligere 10 redigeringsrunder.
Kunne mine bøger blive endnu bedre hvis jeg redigerede dem 7 gange mere?
Måske.
Men vi kommer aldrig til at finde ud af det, for jeg har overhovedet ikke tålmodighed til at vade rundt i den samme tekst så mange gange. Den tid jeg kunne have brugt på at nusse yderligere om teksten bruger jeg i stedet på at skrive et nyt manuskript.
2. Sæt barren højt
Der er forskellige skoler inden for det med at sætte mål for sig selv. Videnskaben siger vist egentlig at det bedste er at sætte et mål der er så latterligt lavt at sandsynligheden for succes er 100%. Det er noget med at menneskehjernen rigtig godt kan lide fornemmelsen af at kunne krydse opgaver af den mentale ToDo, og det er særligt belønnende hvis man oven i købet opnår mere end ens målsætning.
Men nu er det her jo en serie kontroversielle produktivitetstips og ikke en videnskabelig afhandling, så ignorer den etablerede videnskab for en stund.
Min erfaring er, at hvis jeg sætter for beskedne mål, så laver jeg også for lidt.
For det er jo altid okay at stoppe når man har nået sit mål. Hvis målet er 200 ord, så vil jeg stoppe der. Hvis målet er 2000, så er det der jeg stopper. Nu må du gerne vende tilbage til videnskaben og do the math på hvilket mål der sætter mig op til den mest produktive arbejdsdag.
Jeg har brug for målsætninger der presser mig til at holde skruen i vandet. Helst noget der er lige på grænsen af det umulige. På den måde får jeg den mest effektive skrivetid.
Det skal selvfølgelig ikke være dediceret umuligt, men bare rimelig udfordrende.
Præmissen er så også, at jeg aldrig slår mig selv oven i hovedet, hvis jeg en enkelt gang ikke når mine super ambitiøse dagsplaner. Det er trods alt kun et mål jeg har sat for mig selv.
3. Prioriter så lidt tid som muligt til skrivningen
Nu bliver det lidt kontroversielt, men giv mig lige en chance for at forklare min pointe inden du ruller øjnene helt om i baghovedet.
Jeg ved godt at man tit snakker om hvordan man skal prioritere tid til at lave de ting man gerne vil. Det er jeg for så vidt helt enig i. Min erfaring er dog også at jo mere tid jeg har til en opgave, jo mindre koncentreret er jeg om at udføre den. Jeg havde fx et halvt år til at skrive mit bachelorprojekt, som jeg brugte på at fedte rundt uden at komme nogen vegne, indtil jeg refokuserede og skrev hele projektet på bare tre uger.
Et andet eksempel er når jeg skriver første udkast. Så kan jeg godt lide at arbejde med et dagligt ordmål på fx 2000 ord. Hvis jeg har en hel dag til rådighed til at skrive, så tager det mig en hel dag at skrive 2000 ord. Hvis jeg kun har en time, så tager det mig 50 minutter.
Det er fordi jeg ved at min tid er ekstremt begrænset, så jeg er nødt til at være PÅ når jeg prioriterer tid til skrivningen.
Når jeg gerne vil skabe fremdrift i mine projekter, er der simpelthen ikke plads til at smøle, hvis jeg har begrænset tid til rådighed.
Deraf min pointe.
Det er selvfølgelig væsentligt at skabe noget tid til at skrive, men det behøver altså hverken være hele eller halve dage, så længe man forstår at udnytte den tilgængelig tid virkelig effektivt, og det er altså her jeg oplever at mindre tid faktisk giver mere effektivitet.
4. Skift mellem flere projekter
Det overrasker tit ikke-forfattere hvor meget ventetid der er når man skriver en bog. Man venter på betalæsere eller redaktører eller trykkerier. Bogudgivelser er grundlæggende stop-and-go fra det øjeblik man går i gang.
Ventetiden kan man selvfølgelig benytte til at tage sig en velfortjent ferie, men man kan også bruge tiden på at arbejde på andre manuskripter, for på den måde kontinuerligt at udnytte skrivetiden fuldt ud og holde sig i et arbejdsflow.
Nogen vil måske hævde at det ikke fungerer at arbejde på flere manuskripter samtidig.
Mit trick er at jeg aldrig er i gang med flere manuskripter samtidig, men at jeg arbejder på flere manuskripter på skift.
Jeg kører altid en proces (fx et første udkast, gennemarbejdning eller korrekturrunde) helt til ende førend jeg skifter til et andet projekt.
Og nej, jeg får dem aldrig blandet sammen i mit hoved. Projekterne skulle gerne være så forskellige at det ikke er et problem at holde dem adskilt. Faktisk vil jeg næsten mene, at hvis man har problemer med at adskille sine bøger, så er der ikke variation nok i det man skriver.
Hvis det er lige hardcore nok at skifte mellem forskellige manuskripter, så kan man også tage den lidt blødere version og bruge ventetiden på at arbejde på sit SoMe-game, hjemmeside, blogposts eller andre accessoriske opgaver, som også hører til at være i forfattergamet.
5. Spring worldbuildingen over
Worldbuilding er en produktivitetsfælde. Det er der mere end én grund til:
- Det får dig til at føle at du arbejder på dit manuskript, uden at du faktisk får produceret et eneste ord.
- Du opfinder en masse detaljer som aldrig finder vej til din endelige bog, så tiden du bruger på dem er reelt spildt.
Jeg siger ikke at løsningen er ikke at worldbuilde, for dit univers skal selvfølgelig stadig hænge sammen og give mening. Jeg siger bare at:
Det er ikke altid hensigtsmæssigt for produktiviteten at bruge en masse tid på at worldbuilde på forhånd.
Måske det er lige så godt at opfinde det nødvendige efterhånden som du har brug for det?
På den måde undgår du at bruge energi på detaljer som alligevel ikke skal bruges til noget, og du frigiver arbejdstiden til at skrive på dit manuskript i stedet.
-
Sådan forbereder jeg mig til NaNoWriMo
Jeg forbereder min ide
Dem der har fulgt mig længe ved at jeg sjældent plotter på forhånd, men derfor forbereder jeg stadig på en eller anden måde min ide inden det hele går løs. På den måde undgår jeg at starte 100% fra nul den 1. november.
I praksis betyder det at jeg formulerer min ide for mig selv. Måske skriver jeg den oven i købet på en post-it jeg kan klistre på min computer.
Til Mindelandet 1 var min ide noget i retning af: ”Dronningeslægt med magisk evne baseret på brug af minder har mange hemmeligheder og en hullet hukommelse, hvorfor prinsesse sendes ud på rejse for at afdække hvilke hemmeligheder der er afsløret for fjende.” Jeg havde samtidig en ide om bogens første scene, og en tanke om hvilke hovedkarakterer der skulle være med og hvad deres roller var. Første scene endte med at holde stik. Karaktererne … not so much. I hvert fald ikke rolle-delen.
Det vigtige er heller ikke om det holder stik, men at jeg har noget. Et eller andet udgangspunkt at skrive fra. Så skal kreativiteten nok tage over når først jeg rammer mit skriveflow.
For mig personligt er det en snæver balance, for jeg kan godt lide at have noget, men ikke så meget at alt det sjove går af at folde historien ud på skrift.
Jeg forbereder mit skriveprogram
Når jeg skriver første udkast sker det i FocusWriter, som er et gratis program som ikke kan særligt meget andet end at køre fuldskærmstilstand. Det har ingen knapper eller menuer synlige medmindre man fører musen over dem, så der er fuldstændig ro til at koncentrere sig om at skrive.
Programmet har også den feature at man selv kan designe sin opsætning, og det er det jeg mener med at jeg forbereder mit skriveprogram.
Inden NaNo går i gang, sætter jeg mig med FocusWriter og laver en skræddersyet opsætning til det pågældende manuskript.
Det betyder at jeg vælger et baggrundsbillede der på en eller anden måde underbygger min ide eller den stemning jeg gerne vil ramme.
Det kan virke som et lidt irrelevant step i forberedelserne, men det hjælper mig reflektere over tonen for bogen. Samtidig så fungerer det under selve skrivningen som et anker for den oprindelige ide, hver gang jeg har manuskriptet åbent. Til Academia havde jeg eksempelvis en baggrund med apotekerglas.
Jeg forbereder min kalender
Det er super vigtigt for mig at finde tid til at skrive hver eneste dag i november. Både fordi jeg alt for hurtigt kommer bagud hvis der er dage hvor jeg ikke skriver, og fordi det hjælper mig med at blive i historiens flow.
Forudsætningen for at kunne lave den her øvelse er at vide, hvor lang tid det tager at skrive dagens mængde ord.
Jeg ved med mig selv, at det er muligt at skrive 1667 ord på ca. en time. Ergo skal jeg finde en time hver dag, som jeg kan bruge på NaNo.
Derefter gennemgår jeg min kalender for måneden, og gør mig tanker om hvornår jeg har tid til at skrive. På de almindelige hverdage er det ikke så svært, for der har jeg som regel en times tid om aftenen, som jeg sagtens kan sætte af til formålet. Skal jeg ikke noget i weekenden finder jeg også snildt en time hver dag.
Udfordringen opstår når dagen er blokket ud med andre aktiviteter. Fx som i år hvor jeg skal på Bogforum i 3 dage. Teknisk set er der tid om aftenen efter bogforum, men jeg ved også at jeg bliver virkelig træt efter en hel dag på messe, og at jeg i hvert fald søndag har en 3 timers køretur hjem. Mit bedste bud er altså at skrive om morgenen inden jeg tager på messe.
I løbet af måneden har jeg også mine forfatterfridage, som jeg kan bruge til at indhente eventuelle forsømte ord, eller booste mit wordcount i forventningen om mere udfordrende dage. De sidste to dage i november har jeg ferie, så her er der en buffer til en heroisk slutspurt hvis det bliver nødvendigt. Alternativt bruger jeg gladelig de to dage på at spise æbleskiver og binge Netflix.