Sådan forkorter du dit manuskript med en femtedel
Mit seneste manuskript endte med at være noget længere end tilsigtet. Faktisk landede det på hele 92.000 ord, og var dermed det længste udkast jeg nogensinde har skrevet. Det var samtidig også for langt.
Jeg havde det på fornemmelsen, så jeg skrev til min redaktør på Tellerup og hendes reaktion var “Holy sh*t!”. Hun rådede mig til at skære manuskriptet med omkring en femtedel til ca. 75.000-80.000 ord.
Det er ikke fordi det er nemt, men det er muligt.
Opgaven kan gribes an på forskellige måder:
- Du kan slette et (eller flere) subplot eller karakterer
- Du kan se om det er muligt at starte hele historien eller enkelte scener på et senere tidspunkt eller slutte dem tidligere
- Du kan dele manuskriptet op i 2 bind
eller du kan gøre som jeg, og trimme manuskriptet på linjeniveau.
Den nemme løsning findes ikke
Uanset hvilken løsning du vælger, så er det ikke let. Der er der vist heller aldrig nogen der har påstået at det ville være. Faktisk kræver alle fire løsninger en hel del arbejde, men heldigvis bliver manuskriptet bedre af det.
Jeg er ikke villig til at ofre hverken plots eller karakterer, og at dele den op i 2 bind virker ikke passende til genren. Det er ikke muligt at starte selve historien senere eller slutte den tidligere, så der er alene enkelte steder hvor en scene kan starte et par sætninger senere (fordi jeg småsludrer inden handlingen rigtig kommer i gang).
Altså, er der ikke mange relevante løsninger, så jeg gør det jeg kan:
Jeg gennemgår hver eneste sætning med et kritisk blik.
For hver eneste ord i hver eneste sætning spørger jeg mig selv om:
- Det pågældende ord er nødvendigt og bidrager til fortællingen?
- Sætningen kan struktureres anderledes for at sige det samme kortere og mere rammende?
- Sætningen i virkeligheden minder om den der står ved siden af, så jeg får sagt næsten det samme – bare på to forskellige måder?
- Flowet i sætningen er naturligt?
- Detaljen er vigtig eller noget generelt og kortfattet kan erstatte den?
Det kan lyde som den samme øvelse man gennemgår når man redigerer, og det er det på mange måder også. Alligevel er fokus en smule anderledes når jeg redigerer med henblik på at reducere. De ord eller sætninger som måske overlever en almindelig redigeringsrunde – fordi jeg bare godt kan lide dem – har ikke en chance når jeg redigerer for at forkorte. I den situation er der ikke plads til at være sentimental.
Slutresultatet blev at manuskriptet endte på 77.825 ord, så tilgangen har tydeligvis virket for mig.
Parkeringspladsen
Det kan føles temmelig dramatisk og næsten en smule blodigt at skære sit manuskript til på den måde. I den forbindelse har jeg opfundet Parkeringspladsen.
Parkeringspladsen er et dokument hvor jeg indsætter de gode afsnit og formuleringer, som jeg ellers har slettet fra manuskriptet. Det hjælper mig med at give slip på dem når jeg ved at de ikke er helt væk.
Nogle af dem håber jeg kan finde anvendelse et andet sted i manuskriptet så de kan bidrage til fortællingen og dermed have sin berettigelse.
Eksempler
Her kommer nogle konkrete eksempler fra det manuskript jeg arbejder på i øjeblikket.
“Det føles som om” er ikke strengt nødvendigt når der er en klar afsender af budskabet.
“mest muligt” er overflødigt når der samtidig står at hun gør en særlig indsats.
“i processen med” siger jo egentligt det samme som det der allerede fremgår.
“Inviterende” og “insinuerende” dækker sådan set det samme i denne kontekst, og derfor er det ikke nødvendigt med begge dele.
“godt kan blive” er typisk talesprog og “kan blive” er faktisk lige så dækkende.
Resten er slettet for at lette flowet når sætningen læses højt.
“ved at være” er ren fyld i denne sammenhæng, og flowet er egentlig væsentligt bedre uden.