redigering

Jeg har fået lidt et ry for at være en super effektiv, så derfor har jeg besluttet at dele mine tips til hvordan man som forfatter kan være virkelig produktiv. Som med alle andre råd, så er det et udtryk for mine erfaringer, så hvis det ikke virker for dig, får du altså ikke pengene tilbage…

1. Giv slip

Du har skrevet en bog og gennemarbejdet den to eller tre gange. Godt arbejde, klap dig selv på skulderen og kom videre.

Nogle gange lyder det i skrivespirekredse som om der er en slags stolthed i at være på sin 17ende redigeringsrunde. En slags forherligelse af den endeløse proces, som om man først da er blevet en ’rigtig’ forfatter.

Hvis du gerne vil være produktiv, så gælder det om at give slip på manuskriptet, når du har gennemarbejdet det akkurat nok.

Alt efter din proces kan det godt være at det er nødvendigt at redigere manuskriptet en 5-8 gange, men personligt sigter jeg efter 2 store gennemarbejdninger og 1 gennemlæsning med fokus på formatering og småfejl.

Over and out, videre til det næste.

Min oplevelse er at jeg efter de ca. 2 gennemarbejdninger ikke kan gøre manuskriptet bedre alligevel. Så er der ingen grund til at sidde og fedte med nogle små detaljer i yderligere 10 redigeringsrunder.

Kunne mine bøger blive endnu bedre hvis jeg redigerede dem 7 gange mere?

Måske.

Men vi kommer aldrig til at finde ud af det, for jeg har overhovedet ikke tålmodighed til at vade rundt i den samme tekst så mange gange. Den tid jeg kunne have brugt på at nusse yderligere om teksten bruger jeg i stedet på at skrive et nyt manuskript.

2. Sæt barren højt

Der er forskellige skoler inden for det med at sætte mål for sig selv. Videnskaben siger vist egentlig at det bedste er at sætte et mål der er så latterligt lavt at sandsynligheden for succes er 100%. Det er noget med at menneskehjernen rigtig godt kan lide fornemmelsen af at kunne krydse opgaver af den mentale ToDo, og det er særligt belønnende hvis man oven i købet opnår mere end ens målsætning.

Men nu er det her jo en serie kontroversielle produktivitetstips og ikke en videnskabelig afhandling, så ignorer den etablerede videnskab for en stund.

Min erfaring er, at hvis jeg sætter for beskedne mål, så laver jeg også for lidt.

For det er jo altid okay at stoppe når man har nået sit mål. Hvis målet er 200 ord, så vil jeg stoppe der. Hvis målet er 2000, så er det der jeg stopper. Nu må du gerne vende tilbage til videnskaben og do the math på hvilket mål der sætter mig op til den mest produktive arbejdsdag.

Jeg har brug for målsætninger der presser mig til at holde skruen i vandet. Helst noget der er lige på grænsen af det umulige. På den måde får jeg den mest effektive skrivetid.

Det skal selvfølgelig ikke være dediceret umuligt, men bare rimelig udfordrende.

Præmissen er så også, at jeg aldrig slår mig selv oven i hovedet, hvis jeg en enkelt gang ikke når mine super ambitiøse dagsplaner. Det er trods alt kun et mål jeg har sat for mig selv.

3. Prioriter så lidt tid som muligt til skrivningen

Nu bliver det lidt kontroversielt, men giv mig lige en chance for at forklare min pointe inden du ruller øjnene helt om i baghovedet.

Jeg ved godt at man tit snakker om hvordan man skal prioritere tid til at lave de ting man gerne vil. Det er jeg for så vidt helt enig i. Min erfaring er dog også at jo mere tid jeg har til en opgave, jo mindre koncentreret er jeg om at udføre den. Jeg havde fx et halvt år til at skrive mit bachelorprojekt, som jeg brugte på at fedte rundt uden at komme nogen vegne, indtil jeg refokuserede og skrev hele projektet på bare tre uger.

Et andet eksempel er når jeg skriver første udkast. Så kan jeg godt lide at arbejde med et dagligt ordmål på fx 2000 ord. Hvis jeg har en hel dag til rådighed til at skrive, så tager det mig en hel dag at skrive 2000 ord. Hvis jeg kun har en time, så tager det mig 50 minutter.

Det er fordi jeg ved at min tid er ekstremt begrænset, så jeg er nødt til at være PÅ når jeg prioriterer tid til skrivningen.

Når jeg gerne vil skabe fremdrift i mine projekter, er der simpelthen ikke plads til at smøle, hvis jeg har begrænset tid til rådighed.

Deraf min pointe.

Det er selvfølgelig væsentligt at skabe noget tid til at skrive, men det behøver altså hverken være hele eller halve dage, så længe man forstår at udnytte den tilgængelig tid virkelig effektivt, og det er altså her jeg oplever at mindre tid faktisk giver mere effektivitet.

4. Skift mellem flere projekter

Det overrasker tit ikke-forfattere hvor meget ventetid der er når man skriver en bog. Man venter på betalæsere eller redaktører eller trykkerier. Bogudgivelser er grundlæggende stop-and-go fra det øjeblik man går i gang.

Ventetiden kan man selvfølgelig benytte til at tage sig en velfortjent ferie, men man kan også bruge tiden på at arbejde på andre manuskripter, for på den måde kontinuerligt at udnytte skrivetiden fuldt ud og holde sig i et arbejdsflow.

Nogen vil måske hævde at det ikke fungerer at arbejde på flere manuskripter samtidig.

Mit trick er at jeg aldrig er i gang med flere manuskripter samtidig, men at jeg arbejder på flere manuskripter på skift.

Jeg kører altid en proces (fx et første udkast, gennemarbejdning eller korrekturrunde) helt til ende førend jeg skifter til et andet projekt.

Og nej, jeg får dem aldrig blandet sammen i mit hoved. Projekterne skulle gerne være så forskellige at det ikke er et problem at holde dem adskilt. Faktisk vil jeg næsten mene, at hvis man har problemer med at adskille sine bøger, så er der ikke variation nok i det man skriver.

Hvis det er lige hardcore nok at skifte mellem forskellige manuskripter, så kan man også tage den lidt blødere version og bruge ventetiden på at arbejde på sit SoMe-game, hjemmeside, blogposts eller andre accessoriske opgaver, som også hører til at være i forfattergamet.

5. Spring worldbuildingen over

Worldbuilding er en produktivitetsfælde. Det er der mere end én grund til:

Det får dig til at føle at du arbejder på dit manuskript, uden at du faktisk får produceret et eneste ord.
Du opfinder en masse detaljer som aldrig finder vej til din endelige bog, så tiden du bruger på dem er reelt spildt.

Jeg siger ikke at løsningen er ikke at worldbuilde, for dit univers skal selvfølgelig stadig hænge sammen og give mening. Jeg siger bare at:

Det er ikke altid hensigtsmæssigt for produktiviteten at bruge en masse tid på at worldbuilde på forhånd.

Måske det er lige så godt at opfinde det nødvendige efterhånden som du har brug for det?

På den måde undgår du at bruge energi på detaljer som alligevel ikke skal bruges til noget, og du frigiver arbejdstiden til at skrive på dit manuskript i stedet.

Mit seneste manuskript endte med at være noget længere end tilsigtet. Faktisk landede det på hele 92.000 ord, og var dermed det længste udkast jeg nogensinde har skrevet. Det var samtidig også for langt.

Jeg havde det på fornemmelsen, så jeg skrev til min redaktør på Tellerup og hendes reaktion var “Holy sh*t!”. Hun rådede mig til at skære manuskriptet med omkring en femtedel til ca. 75.000-80.000 ord.

Det er ikke fordi det er nemt, men det er muligt.

Opgaven kan gribes an på forskellige måder:

Du kan slette et (eller flere) subplot eller karakterer
Du kan se om det er muligt at starte hele historien eller enkelte scener på et senere tidspunkt eller slutte dem tidligere
Du kan dele manuskriptet op i 2 bind

eller du kan gøre som jeg, og trimme manuskriptet på linjeniveau.

Den nemme løsning findes ikke

Uanset hvilken løsning du vælger, så er det ikke let. Der er der vist heller aldrig nogen der har påstået at det ville være. Faktisk kræver alle fire løsninger en hel del arbejde, men heldigvis bliver manuskriptet bedre af det.

Jeg er ikke villig til at ofre hverken plots eller karakterer, og at dele den op i 2 bind virker ikke passende til genren. Det er ikke muligt at starte selve historien senere eller slutte den tidligere, så der er alene enkelte steder hvor en scene kan starte et par sætninger senere (fordi jeg småsludrer inden handlingen rigtig kommer i gang).

Altså, er der ikke mange relevante løsninger, så jeg gør det jeg kan:

Jeg gennemgår hver eneste sætning med et kritisk blik.

For hver eneste ord i hver eneste sætning spørger jeg mig selv om:

Det pågældende ord er nødvendigt og bidrager til fortællingen?
Sætningen kan struktureres anderledes for at sige det samme kortere og mere rammende?
Sætningen i virkeligheden minder om den der står ved siden af, så jeg får sagt næsten det samme – bare på to forskellige måder?
Flowet i sætningen er naturligt?
Detaljen er vigtig eller noget generelt og kortfattet kan erstatte den?

Det kan lyde som den samme øvelse man gennemgår når man redigerer, og det er det på mange måder også. Alligevel er fokus en smule anderledes når jeg redigerer med henblik på at reducere. De ord eller sætninger som måske overlever en almindelig redigeringsrunde – fordi jeg bare godt kan lide dem – har ikke en chance når jeg redigerer for at forkorte. I den situation er der ikke plads til at være sentimental.

Slutresultatet blev at manuskriptet endte på 77.825 ord, så tilgangen har tydeligvis virket for mig.

Parkeringspladsen

Det kan føles temmelig dramatisk og næsten en smule blodigt at skære sit manuskript til på den måde. I den forbindelse har jeg opfundet Parkeringspladsen.

Parkeringspladsen er et dokument hvor jeg indsætter de gode afsnit og formuleringer, som jeg ellers har slettet fra manuskriptet. Det hjælper mig med at give slip på dem når jeg ved at de ikke er helt væk.

Nogle af dem håber jeg kan finde anvendelse et andet sted i manuskriptet så de kan bidrage til fortællingen og dermed have sin berettigelse.

Eksempler

Her kommer nogle konkrete eksempler fra det manuskript jeg arbejder på i øjeblikket.

(Kontroversielle) produktivitetstips for forfattere